Behandlinger

Behandlinger
Osteopati er en helhedsorienteret, undersøgelses & behandlingsform, hvor man søger årsagen til problemet & behandler denne manuelt. En osteopat er uddannet som en slags ”kropsmekaniker” der kan stille funktionelle diagnoser, for derefter, at korrigere kroppens dysfunktioner der er årsagen til netop dine symptomer.
Et eksempel på dette kan være hovedpine, hvor den reelle årsag skyldes skævhed i bækkenet, samt andre mekaniske dysfunktioner fra bækkenet og op til kraniet. Behandlingen vil derfor omfatte manuelle teknikker fra de implicerede områder, evt. fokusøvelser, relateret til den funktionelle diagnose, samt basale råd og anbefalinger relateret til kost og livsstil, hvis relevant. Din behandling vil altid være individuelt tilrettelagt og afhængig af årsagen til netop dine symptomer.
Din behandling kan bestå af følgende osteopatiske teknikker:
    ◦    Ledfrigørelse i form af specifikke led manipulationer & mobilisering
    ◦    Udspænding samt anden manuel behandling af muskler og fascier
    ◦    Muskelenergi teknikker
    ◦    Kranielle teknikker
    ◦    Body adjustment teknikker
    ◦    Fokusøvelser relateret til din problemstilling
    ◦    Forebyggende kost- og livsstilsrelateret vejledning samt øvelser

Alle problemer der har relation til kroppens muskler, led & sener kan behandles osteopatisk. Herunder bl.a. graviditetsrelaterede gener, kolik samt skæve kranier hos spædbørn, gener/smerter efter fødsel, migræne/hovedpine, ryg- bækken- & nakkeproblemer samt sports-og overbelastningsskader.
Den første skole for osteopati blev åbnet i 1892 & i dag er osteopati blevet en autoriseret sundhedsprofession i flere lande, bl.a. i USA, Island, Finland, Frankrig og England. 

Alle medlemmer af Danske Osteopater bærer titlen M.R.O.DK som er din sikkerhed for et højt fagligt niveau.
Læs mere på http://www.danskeosteopater.dk

Close Menu